Opslagstavle · Forum · Sitemap · Intranet

Ekstreme mandehørm - manddomsprøve i løbesko - KUN FOR MÆND

8. oktober 2017.

Klik på billedet og se mere på hjemmesiden:

 

Dagens strabadser
SHIT- det kan du være helt sikker på, når startskuddet lyder kl. 13.00, så er du på vej ud i noget rigtigt møg, og et adrenalin-kick venter forude. Start bare træningen nu, hvis du ikke vil trampes ned bagfra af feltets øvrige frådende muddermotionister.
Det er årets vildeste, sejeste og sjoveste ekstremløb, men du skal være forberedt på 12 kilometer, der vil føles som om de aldrig får ende. Ruten er ubarmhjertig, og placeret i et kuperet terræn på kasernens øvelsesområde og det tilstødende skovområde.
Der er iskoldt vand og meter dybe mudderhuller, samt et væld af forhindringer, før du som belønning får udleveret en tiltrængt fadbamse på dit løbsnummer.
En dag i det grønne – du husker – længe... efter ømheden i kroppen har fortaget sig – det er den ultimative manddomsprøve.
Afterparty i Teatersalen
Skulle du komme i mål… og det gør du vel på et eller andet tidspunkt, så er der fællesbad. Efterfølgende venter belønningen – en kanon fest med musik, underholdning, bægerklang, søde Heidier og bierstube stemning. Hertil en buffet med helstegt gris, pølser, salat og drikkevarer i rigelige mængder, og så er det tid til socialt samvær og en masse blær fra dagens strabadser.
Kl. 16.00 til 21.30 er der underholdning kun afbrudt af konkurrencer og præmieoverrækkelse, og så er der tid til socialt samvær, og en masse blær fra dagens strabadser.
Gå ikke glip af "Kings og Rock", der fik deltagerne op på stole og borde af begejstring sidste år, og muligheden for at se jer selv i aktion ude på ruten – på to store lærreder.
XIP i Auditoriet
Som noget nyt, til dem der vil være sammen med kolleger under mere hyggelige former, så tilbyder vi et XIP arrangement i Auditorie 2, der ligger lige over for Teatersalen.
For 300 kr. ekstra, så tilbyder vi:
– Velkomstdrink og ta’ selv buffet med fri bar (øl, rødvin og vand).
– Servering fortages af vor søde Heidier ved borde med dug, levende lys og dæmpet musik.
– Separat storskærm med underholdning fra scenen i Teatersalen, samt billeder ude fra ruten og på stadion.
– Dit XIP armbånd åbner også mulighed for at nyde musikken live ved cafeborde i Teatersalen.
OBS! – Der er kun 100 pladser til rådighed, så det er "først til mølle". Skulle der mod forventning, ikke være den store opbakning hertil, så tilbagebetales det ekstra beløb.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på selve dagen, og du kan indhente yderligere information hos: Kurt Petersen på 4045 7859 eller kurt.petersen@firmaidraetslagelse.dk